Træning!
For patienter med længerevarende problemer har vi indført træning i klinikken, som kan foregå under opsyn af kiropraktoren. Som patient er du også velkommen til at træne på egen hånd i klinikkens åbningstid.Vores motionscenter er sammensat således, at det er muligt at træne alle kroppens muskler.
Vi har specielle maskiner, som specifikt styrker og stabiliserer din lænderyg og nakke.
For at opnå en betydelig forbedring af din fysiske tilstand, skal du træne to-tre gange ugentlig i mindst tre måneder. Ofte vil der være behov for at træne yderligere nogle måneder. For at vedligeholde den opnåede forbedring skal – især de kroniske patienter – være indstillet på, at de derefter må arbejde med en ugentlig vedligeholdelsestræning af ryggen i et par år – og måske resten af livet.
Træningens effekt
Der er en lang række positive følger af en korrekt udført og systematisk træning af den dårlige ryg:
-Musklerne bliver stærkere og mere udholdende.
-Sener, ledbånd, ledkapsler og disci styrkes efterhånden.
-Koordinationevnen forbedres.
-Konditionen øges.
-Knogleafkalkningen formindskes.
Intensitet og smerte
For den enkelte patients vedkommende fastlægges trænings intensiteten ud fra en vurdering af patientens aktuelle niveau – og intensiteten øges undervejs.
Træningen er naturligvis hård. Og træningen skal være hård. Den behøver imidlertid ikke at være så hård, at der opstår stærk smerte. En vis ømhed kan man dog næppe undgå, ikke mindst i de første par uger efter træningsstarten.
Træningsprogrammet
Uanset hvor man gennemfører sin træning, – på klinikken, i motionscentret eller hjemme – bør programmet bestå af tre dele:
– Opvarmning (typisk 10 min.)
– Styrke- / udholdenhedstræning (typisk 45 min.)
– Udspænding / afkøling (typisk 5-10 min.)
Kiropraktorhuset Middelfart
Elmegade 3
5500 Middelfart
Åbningstider
Mandag | 08.00 - 19.00 |
Tirsdag | 08.00 - 15.00 |
Onsdag | 08.00 - 15.00 |
Torsdag | 08.00 - 18.30 |
Fredag | 08.00 - 15.00 |